Kategoriarkiv: Forandringer

Hjælp nu

Hjælp nu, hvem?

Det er altid en nobel ting at hjælpe, uanset hvem man hjælper.

Nu bliver vi alle tilbudt at give hjælp til flygtninge i nær områderne. Det er der sikkert mange som vil støtte op om og der vil komme en del millioner kroner i kassen den 20. september.

De som skal hjælpes er familier som denne: 

Alt hvad der kommer ind er godt, ligesom alt hvad der kommer ind til øvrige organdonationer, som er til for at hjælpe, både nu og fremadrettet.

I sidste weekend kunne vi støtte Red Barnet, de hjælper også i Syrien.

Folkekirkens Nødhjælp er også gode til at støtte

UnicefRøde Kors og Læger Uden Grænser er andre gode eksempler på organisationer, som ønsker at hjælpe.

Jeg kan kun tilslutte mig alle disse gode gerninger – men…

Hvad de tilsammen har at bidrage med er småpenge, sammenlignet med hvad der bruges på at sende militær og fly ind over de samme områder for at bekæmpe IS eller ISIS.

Tanken om at få IS til at stoppe deres rædsler mod civile, er jo egentlig gode nok, men sammenlignet med hvilken effekt det har, synes jeg de økonomiske midler kunne være brugt bedre.

Hvis nu det internationale samfund fandt ud af, hvad det egentlig er IS prøver at opnå, kunne vi bruge ressourcer på at fjerne, eller minimere muligheden for at opnå det. Det er jo meget nemt at skrive når jeg nu ikke er en del af de organer, som tager sådanne beslutninger. Jeg er sikker på at der er taget mange aspekter i betragtning, før der sendes fly med bomber ind over de områder, hvor IS operere.

I bund og grund er jeg ikke tilhænger af at bruge militær, det vil jeg ikke lægge skjul på. Deraf har jeg også svært ved at se, hvad effekten har været, i forhold til at minimere IS’ fremfærd.

Jeg har ikke løsningen, men jeg er sikker på at nogle af de organisationer, som hjælper, burde have mere at skulle have sagt, om hvordan verden bedst tilgodeser de humanitære aspekter i at mennesker, som de der rekrutteres til IS, får noget andet at gå op i, end at nedkæmpe landsmænd, regering og al anden modstand.

Jeg tænker bare: Hvis jeg føler mig uretfærdig behandlet og trådt på af de som bestemmer i mit land og er helt nedbrudt socialt. Så er det nemt at overbevise mig om en hvilken som helst sag, der går imod de som undertrykker. Når de (IS), som hjælper mig af men mine undertrykkere, bliver bombet fra luften, bliver hadet bare udvidet til dem (vesten), også.

Kunne der mon gøres noget for at de som støtter IS, kunne komme til at stå inde for en mere demokratis process?

En ting er sikkert; der er brug for hjælp nu

Bare nogle af mine tanker og ønsker omkring løsning af diverse konflikter i denne verden.

Facebooktwittergoogle_plusFacebooktwittergoogle_plusby feather
twittergoogle_plustwittergoogle_plusby feather

Nogle ord om livsnyderen Kenneth Schou

Hej Kenneth,

Denne besked får du jo nok ikke, men så til alle dem som husker dig som livsnyderen Kenneth Schou.

Jeg havde en rigtig god start på min job hos Capernow. Derfor kan jeg takke de gode kolleger, heriblandt Kenneth, som altid var klar med et lille fif til hvordan en sag kunne løses. Ikke for at tage over, men lige så smart, at jeg kunne løse resten selv. Gennem de næsten 3 år hos Capernow, var det Kennethblevet en god ven. Med sit gode humør og sjove kommentarer, udstrålede Kenneth den store livsnyder han var.

Det som mærkede mig mest ved denne livsnyder, var den utrættelig energi. Til DHL-stafet i fælledparken, tog Kenneth ture i fuld udrustning fra hjemmeværnet, samtidig med flere ture for Capernow. Jeg mener at Kenneth kom igennem 5 turer på en DHL. Jeg kunne lige klare en.

Siden vi begge forlod Capernow, jeg først og Kenneth et par måneder senere, ufrivilligt, blev kontakten vedligeholdt via Facebook.

Til min store glæde nåede jeg at besøge Kenneth på Riget, lige før den første protese var klar. Selv da, kunne Kenneth lave jokes omkring de et-benede, som han nu tilhørte. Egentlig var det ikke tilladt for Kenneth at drikke øl, men hvor blev jeg glad for at vi kunne dele en rigtig god øl sammen, mit lille bidrag til god bedring.

Troen på at der nok skulle findes en løsning, som kunne få has med den forbandede cancer (mine ord), var så tydelig i Kenneths øjne og kommentarer.

Jeg har ingen informationer om, hvordan den sidste tid var for Kenneth, men håber den har været så lidt smertefuld, som muligt. For Lotte og drengene må det være umådelig svært. De har mistet en fantastisk mand og far og må nu få det bedste ud af den sørgelige situation de nu er i, mine tanker går selvfølgelig til dem.

Special øl og hjemmebrygget øl, har jeg aldrig været særlig vild med, men det fik Kenneth lavet om på. I 2010/2011, blev der lavet hjemmebrygget øl i firmaet, som efter en laaang gærings tid, kunne også vi, som ikke havde været med til selve brygningen, smage. Pludselig havde jeg fået smag for disse. Dette kan jeg takke livsnyderen Kenneth Schou for. Det er ikke det værste minde at have om Kenneth.

Dette var så mine umiddelbare tanker om livsnyderen Kenneth Schou, en fantastisk mand, som vil blive savnet i mange kredse.

Det er meget svært at skulle skrive i datid om Kenneth. Kenneth, du vil altid være i mine tanker R.I.P.

Facebooktwittergoogle_plusFacebooktwittergoogle_plusby feather
twittergoogle_plustwittergoogle_plusby feather

Udrykningsdonor

Så er den gal i sundhedsvæsnet, med udrykningsdonorerne.

Nu gælder det beslutningen om at udfase udrykningsdonorkorpset og reducere donortaxakørsel, som jeg var en del af i over 10 år. Helt kort betyder det at være udrykningsdonor, at donoren bliver hentet og bragt i taxa til tappestedet.

Det kan godt være, at forbedret logistik, har ændret behovet for akut tapning, men en konsekvens er direkte, at mange udrykningsdonorer slet ikke bliver tappet, eller udskyder tapning, så logistikken på tappestedet bliver forværret væsentligt.

Som eksempel kan nævnes at der på Gentofte Hospital kan registreres ca. 25% fald i antallet af donorer, bare på de første 2 dage efter ikrafttrædelsen. Det blev jeg oplyst at personalet ved tapning d.d.

For disse udryknings-donorer betyder denne ændring, at de kommer til at være meget længere tid væk fra deres arbejde for at blive tappet. Samtidig tages der en stor del af omsætningen fra taxa-branchen, som må afskedige chauffører. Denne kombination er absolut ikke godt for samfundsøkonomien.

Miljømæssigt, er det heller ikke hensigtsmæssigt; en taxa kan tage ture, både fra tappestedet og fra afleveringsstedet. Når en donor skal parkere ved tappestedet, som ofte er et hospital, kan der bruges lang tid på at finde en P-plads, også ved returnering til arbejdspladsen.

Jeg vil opfordre beslutningstagerne om at genoverveje disse ændringer.

Facebooktwittergoogle_plusFacebooktwittergoogle_plusby feather
twittergoogle_plustwittergoogle_plusby feather